Blå Mandag i Herning

7 gode råd til dig, der skal på Blå Mandag

Photo: VisitHerning

Din konfirmation skal fejres!
Ikke bare af din familie, men også sammen med dine klassekammerater på Blå Mandag. Din Blå Mandag skal gerne blive en spændende og mindeværdig dag.
Derfor har vi lavet 7 gode råd til dig.

7 gode råd til konfirmander

1. Få den bedste start på dagen med fælles morgenmad hos en fra klassen, hvor I alle samles. Fælles morgenmad sikrer en hyggelig morgen inden det for alvor går løs.

2. Husk at tage din mobil med, så du kan tage en masse snaps og gem billederne, så du har nogle minder at se tilbage på fra din Blå Mandag. Pas godt på din mobiltelefon, så du ikke mister den undervejs. Du kan evt. dele dine billeder på Instagram under hashtagget #blåmandagherning – ligesom du kan se andres billeder under dette hashtag. VisitHerning foreviger selvfølgelig også jeres dag og deler billeder på facebooksiden Blå Mandag Herning.

3. Måske får du nogle penge i konfirmationsgave. Men du behøver ikke at tage alle dine kontanter med. Du kan også bruge kort eller Mobilepay, når du shopper rundt i byens butikker. Det er mere sikkert.

4. Overvej om du skal lade dine dyre konfirmationsgaver blive derhjemme, som fx ur og smykker. Vær opmærksom på at du passer godt på dine ting og penge.

5. Pas godt på hinanden. Husk at ingen skal gå alene på denne fornøjelige dag, hvor I skal fejre hinanden og at I er blevet konfirmeret sammen. Så hold øje med hinanden og gør dit til, at alle fra klassen får en god og sjov dag.

6. Selvom du er kommet i de voksnes rækker, er du stadig for ung til alkohol. Alkohol og Blå Mandag er en virkelig dårlig kombi. Det passer hverken til dagens formål eller til de mange sjove aktiviteter. Og heldigvis plejer konfirmander på Blå Mandag i Herning godt at kunne forstå, hvorfor alkohol er et no-go.

7. Nyd dagen sammen med dine klassekammerater. Det bliver en dag, du kommer til at huske resten af livet.

Vi ses til Blå Mandag i Herning!

Læs mere om Blå Mandag i Herning

Blå Mandag i Herning
Blå Mandag
Blå Mandag i Herning
Blå Mandag - Program
Blå Mandag i Herning
Blå Mandag - Pakker og priser
Blå Mandag i Herning
Blå Mandag - Tilmelding