herningCentret (Herning shopping centre)

Shopping

Photo: Stefan Steinn

Når shoppelysten melder sig, har Herning og Ikast-Brande alt, hvad du har brug for. De engagerede foreninger i området planlægger løbende events, f.eks. koncerter og Black Friday, hvor du kan finde mange gode tilbud og gøre din shoppeoplevelse endnu bedre.

I Herning og Ikast-Brande er der mange skønne butikker med god service og et stort udvalg af varer. Her finder du sko, tøj, møbler, frisører, gårdbutikker, helse og sundhed, kunst, smykker, dagligvarer, legetøj, blomster, elektronik og meget mere. 

Parkering i Herning og Ikast-Brande er gratis, husk blot at følge skiltningen og stil din p-skive. 

En lille forsmag på de mange butikker i området

Shopping i byerne

Cityforeningerne i byerne sørger for spændende events året rundt. Besøg hver forenings hjemmeside og se hvilke events der venter lige om hjørnet. 

I området omkring Østergade, Bredgade og Fonnesbechsgade i Herning midtby finder du et bredt udvalg hos de mere end 150 forretninger og spændende specialbutikker.

Herning City

herningCentret byder indenfor til 80 butikker, 10 spisesteder, 2 puslerum, 1 legeland, 1305 gratis p-pladser og 100% gratis wifi. I centeret kan du shoppe i ly for det lunefulde danske vejr. 

herningCentret

I Ikast kan du besøge Strøgcentret, som er Danmarks eneste overdækkede gågade. Her finder du mere end 35 specialbutikker, gratis parkering og aktiviteter året rundt. Strøgcentret er udsmykket med glasmosaikker og har navn efter vindene fra de fire verdenshjørner. 

Vores Ikast

Shop løs i Brandes mange spændende specialbutikker. Byens torv og gader er flot restaureret og under din tur rundt i byen vil du opleve de fantastiske gavlmalerier og Street art-kunst, som giver byen en hel speciel galleristemning. 

Brande City

Centralt på Herning gågade byder Herning Bibliotek på liv, god stemning og en velbrygget kop kaffe.

Tag din bærbare pc under armen og arbejd fra biblioteket i inspirerende og prisbelønnede omgivelser, med både stillezone og mulighed for gruppearbejde.

Fordyb dig i en god bog eller et magasin imens du betragter folkelivet i bygningen, som for ganske kort tid siden blev omdannet fra varehus til moderne samlingssted i bymidten. Der afholdes løbende foredrag og arrangementer.